Kontorassistent
Hold styr på hverdagens mange opgaver som kontorassistent i Sommerland Sjælland. Skab gode rammer for gæster og kollegaer i et stærkt fællesskab – med en travl og sjov sommer.
Er du Sommerland Sjællands nye turismeassistentelev? 🎢☀️
Trives du med en omskiftelig hverdag? Kan du holde overblikket, når tempoet stiger, og følge dine opgaver helt til dørs? Så er du måske vores nye kontorassistent.
I Sommerland Sjælland er vi sammen om at skabe gode minder for vores gæster. Bag oplevelserne ligger planlægning, administration, motivering, praktiske forberedelser og evaluering. Der er stor forskel på vores arbejde i og udenfor sæsonen og det må forventes at arbejde meget om sommeren og mindre om vinteren.
Dine arbejdsopgaver kan blandt andet være
✨ Opdatere personaledata og hjælpe med personaleadministration.
✨ Planlægge og koordinere vores Akademi for nye og tilbagevendende sommerværter.
✨ Klargøre møder og arrangere personaleevents, der styrker fællesskabet.
✨ Bidrage til bæredygtighed gennem dataindsamling, dokumentation og opfølgning.
✨ Hjælpe med salg samt løbende administrative og praktiske opgaver.
✨ Besvare telefoner, mails og spørgsmål fra gæster.
✨ Følge op på salg og træning ude i parken
✨
Du tager ansvar og får tingene til at ske
Du arbejder struktureret og selvstændigt, tager initiativ og følger op, indtil opgaven er afsluttet. Du finder løsninger og spørger om hjælp, når det er nødvendigt. Vi søger dig, der:
✔️ Bevarer overblikket og prioriterer, når flere opgaver kræver din opmærksomhed.
✔️ Er klar på at bevæge dig rundt i parken og følge op på salg og træning.
✔️ Håndterer pres og travlhed og samtidig arbejder grundigt og følger dine opgaver helt til dørs.
✔️ Er positiv, fleksibel og kan kommunikere på alle niveauer.
✔️ Er nysgerrig på AI og de hjælpemidler det kan give dig
✔️ Selv trækker i arbejdstøjet og løser opgaver.
Erfaring inden for administration, HR eller salg er en fordel men ikke et krav.
Sommeren er vores højsæson
Du skal have mulighed for og lyst til at arbejde meget om sommeren og op til åbning, hvor der er mange mennesker, korte deadlines og højt tempo. Din JA-HAT skal være stor og bred. Til gengæld arbejder vi mindre og mere fleksibelt i vinterhalvåret, så er du vild med at stå på ski, er der plads til det.
Det tilbyder vi:
En arbejdsplads med højt til loftet, mange grin og gode kollegaer. Du får en alsidig ”blæksprutte” stilling med ansvar, mulighed for at udvikle dine kompetencer og oplæring i vores systemer og arbejdsgange. Vi arbejder tæt sammen og spare meget med hinanden. Du vil møde mange gæster og sommerværter på din vej.
Vilkår og Ansøgning
Fuldtidsstilling med løn efter aftale · Tiltrædelse januar 2027
Arbejdssted: Sommerland Sjælland, Nørre Asmindrup
Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026
Send din ansøgning og dit CV her på siden.
Spørgsmål? Kontakt Natasja på NJ@sommerlandsj.dk eller 59 31 21 00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Lokation
- Sommerland Sjælland
Om Sommerland Sjælland
Hos Sommerland Sjælland er vi en familievenlig forlystelsespark i Nørre Asmindrup i Odsherred på Nordvestsjælland. Vi åbnede dørene første gang i 1985, og siden da har vi skabt oplevelser og minder for både små og store.
Hos os kan I blandt andet opleve:
🎢 Mere end 60 forlystelser og aktiviteter
💦 Den Blå Lagune – Sjællands største udendørs vandland
🤠 Spændende temaområder som Silver City, Amazonas og MiniLegeland
🛶 Gokarts, klatrebaner, vandrutsjebaner, kanoer, minigolf, legepladser og meget mere
🍔 Flere hyggelige spisesteder og souvenirbutikker
🧺 Masser af grønne områder med plads til afslapning og picnic
🏕️ Mulighed for overnatning i hytter, shelters eller på vores campingområde
Det særlige ved Sommerland Sjælland er vores afslappede stemning og de mange grønne områder, hvor der er god plads til at være sammen. Uanset om I er til fart og spænding, vandplask, leg eller en hyggelig dag i naturen, har vi oplevelser for hele familien.